Ny undersøgelse peger på, at 25-årige med zigzaggende uddannelsesforløb har haft personlige, sociale og faglige udfordringer og oplevet manglende støtte og vejledning

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) har for Reformkommissionen undersøgt, hvordan 25-årige unge med forskellige uddannelsesforløb vurderer en række barrierer og potentielle tiltag i uddannelsessystemet. Undersøgelsen skal bidrage til at understøtte Reformkommissionens arbejde med at pege på løsninger, der kan bidrage til, at flere unge fremover formår at forløse sit potentiale og fuldføre en ungdomsuddannelse. I den forbindelse har kommissionen haft fokus på at sikre, at de unge selv bliver hørt. Derfor belyser undersøgelsen de unges egne oplevelser med barrierer i uddannelsessystemet og peger på mulige tiltag, der – set fra de unges eget perspektiv – kan være medvirkende til at øge gennemførsel på ungdomsuddannelserne.

Knap 20 pct. af alle 25-årige i Danmark havde i 2018 ikke gennemført en ungdomsuddannelse, Reformkommissionen (2021). Reformkommissionen har fået til opgave at komme med forslag, der kan være med til at løse denne udfordring. Som en del af arbejdet har Reformkommissionen bedt VIVE undersøge, hvilke faktorer, de unge selv mener, har betydning for deres vej gennem ungdomsuddannelsessystemet.

Undersøgelsens hovedresultater opdeles med fokus på hhv. overgangen fra grundskolen og trivsel og gennemførsel på ungdomsuddannelserne. I analysen betragtes resultaterne opdelt på to grupper: 1) gruppen af zigzaggere, defineret som unge, der frafaldt deres første ungdomsuddannelse, aldrig påbegyndte en og/eller ikke har færdiggjort den som 25-årig, og 2) gruppen af unge, der er gået den lige vej igennem i uddannelsessystemet.

Analysen har afdækket, hvordan gruppen af zigzaggere og unge der er gået den lige vej, hver især har oplevet barrierer og tiltag i ungdomsuddannelsessystemet, og undersøgt hvordan grupperne afviger fra hinanden.

Undersøgelsens hovedresultater omfatter:

• Zigzaggerne oplever mindre støtte i overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelse.
  
  
• Erhvervsuddannelserne har fortsat et imageproblem i forhold til de unge.
  
  
• En overvægt af de unge er positive over for en sporopdeling i grundskolen.
  
  
• Personlige problemer tyder på at være en væsentlig faktor i forhold til frafald på ungdomsuddannelserne.
  
  
• Unge, der falder fra, har oftere oplevet sociale og faglige problemer.
  
  
• 42 pct. af de unge på de gymnasiale uddannelser har oplevet, at der var for lidt praktisk indhold.
  
  
• Unge, der er faldet fra erhvervsuddannelserne, har en mere negativ oplevelse af praktikforløbet.
  
  
• Potentiale for mere og bedre vejledning på ungdomsuddannelserne.
  
  
• Zigzaggerne er mindre optimistiske i forhold til trivsel og gennemførsel på ungdomsuddannelserne.
  
  
• Kort afstand, campus, mentorordning og pædagogik vurderes at øge sandsynligheden for trivsel og gennemførsel på ungdomsuddannelserne.

Undersøgelsen baserer sig på et nyt rul – det syvende af slagsen – af VIVEs forløbsundersøgelse af unge født i 1995, også kaldet Årgang 95-undersøgelsen. De unge var ved besvarelsen af dette syvende rul til brug for undersøgelsen ca. 25 år.

VIVEs rapport kan findes her.

For mere viden om årgang-95-undersøgelsen klik her.