En lang række kommuner har i praksis reformeret beskæftigelsesindsatserne over for borgere, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Indsatser, som har været til inspiration for nogle af Reformkommissionens anbefalinger i deres tredje og sidste rapport.
Ved at bruge metoder som borgerinddragelse, empowerment, helhedsindsatser og løn fra dag ét er det lykkedes for kommunerne at få udsatte borgere i job eller uddannelse. Hør sagsbehandlere, virksomheder, borgere, frivillige og kommunale ledere fortælle om noget af det, der virker.
Historierne i podcastene er fra Aabenraa, Hillerød, Holstebro, Aarhus og Hjørring Kommune, men de repræsenterer mange flere kommuner i landet. For Reformkommissionen er ikke alene om at bekymre sig for de omkring 200.000 voksne, der står uden for arbejdsmarkedet, og de cirka 40.000 unge mellem 15 og 24 år, som hverken er i arbejde eller under uddannelse.
Formanden for Reformkommissionen, Nina Smith, har i kommissionsarbejdet lagt vægt på, at reformer af beskæftigelsesindsatsen over for de mest udsatte grupper i samfundet kræver, at kommunerne indgår i strategiske samarbejder med virksomheder og civilsamfundsorganisationer.
I dette klip uddyber Nina Smith sin vision. Lederen af den boligsociale indsats i Gellerup, Louise Viftrup, og frivilligkoordinator i Sprogcentret Holstebro, Lemvig og Struer, Elsebeth Kristensen, følger op på denne vision.
Med et helt unikt håndslag har over 200 virksomheder i Hjørring Kommune forpligtet sig til sammen med kommunen at være garant for, at børn og unge får hjælp til at finde den rette uddannelse eller det rette job, inden de er fyldt 30. En positiv destination, kalder de det i Hjørring. Ud over at det giver børn og unge en indsigt i det lokale arbejdsmarked, er det også en katalysator for, at virksomheder omfavner de unge, som har allerflest udfordringer. Visionen er, at Ungegarantien kan få flere unge til at blive i kommunen og sikre fremtidens arbejdskraft.
IPS-metoden bruges nu i over halvdelen af landets kommuner til at hjælpe mennesker med psykiatriske diagnoser i arbejde. I Hillerød bruges et af de grundlæggende principper også i afklaring af arbejdsevne hos andre udsatte grupper. De får løn for få eller flere timer fra dag ét. Hør hvordan mennesker får troen tilbage på et liv i arbejde, uden at alting er løst. Mød en IPS-kandidat i uddannelse og en arbejdsgiver, der tog imod. Lyt også til medarbejdere i jobcenter og psykiatri, der tager vare på hele processen. IPS er en forkortelse af ’Individuelt Planlagt arbejde (eller uddannelse) med Støtte.’
Helhedsprojektet Opgang til Opgang flyttede ind i Gellerupparken med medarbejdere fra fem forskellige forvaltninger i Aarhus Kommune i 2019. Siden da er halvdelen af de arbejdsløse på kontanthjælp i 62 familier kommet i småjob, fleksjob eller fuldtidsjob. Det er familierne selv, der bestemmer, hvad de vil have hjælp til, og det første de siger er ”arbejde”, fortæller medarbejderne. Der er også hjælp til sundhed, børnenes fritidsliv, kontakt med systemer og meget mere, og medarbejderne er tilgængelige alle ugens dage. Hør også om det væld af frivillige, der præger den boligsociale indsats i Gellerup.
Det er ukrainske elever, der for tiden har de fleste pladser på Sprogcentret Holstebro, Lemvig og Struer. De lærer som noget af det første at købe ind, at henvende sig til tandlægen og at snakke med naboen. Over 6-7 år har underviserne sammen med ledelsen og hjælp udefra udviklet en helt ny undervisningsform, der tager udgangspunkt i elevernes her-og-nu behov for at kunne bruge sproget og gøre noget aktivt med det i forskellige livsområder. Sprogundervisningen er en strategisk tværkommunal indsats, der både skal hjælpe kursisterne og virksomhederne. Mød ukrainere, frivillige, lærere og specialiseret arbejdskraft på B&O i denne podcast.
Aabenraa Kommune har i alt investeret 120 millioner kroner i kontanthjælpsmodtagere over seks år. Pengene er kommet så rigeligt tilbage, fordi mange ikke længere er på kontanthjælp, men klarer sig selv. Hør om et af de regnestykker, som mange kommuner laver i disse år – og mød nogle af de udsatte unge, som Aabenraa Kommune bliver ved med at investere i, selvom Folketinget har bedt kommunerne om at spare på ungeindsatserne. På trods af svære odds i skolen og i livet har de unge mod på at komme ud på arbejdsmarkedet eller i uddannelse.
